Den imponerende kæmpejættestue New Grange, som ligger ved Boynefloden i Østirland, har en diameter på lidt over 80 m. Højens kanter har været fremhævet med en belægning af hvide kvartssten, men det er tvivlsomt, om højens kant oprindelig havde en så stejl rejsning, som den har fået ved restaureringen omkring 1970.

.

Foran den lange gang, der leder ind til kammeret i New Grange, ligger denne ca. 3,5 m lange tonstunge sten. Den er udsmykket med spiral- og rombemønstre i dybt relief og er et af de fineste eksempler på irsk stenalderkunst, den såkaldte megalitkunst.

.

De første spor af mennesker i Irland stammer først fra mesolitikum. I Syd- og Centralirland er der ved søer fundet flere bopladser fra 7000-6000 f.v.t. med mikrolitspidser. Fra cirka 6000-4000 f.v.t. kendes fund langs floder og ved kysten fra Larnian-kulturen med større flækkeredskaber. Landbruget indførtes ca. 4000 f.v.t. Der kendes hustomter efter velbyggede, firkantede huse, cirka 12 m×4-5 m, og i Vestirland er afdækket velbevarede neolitiske marksystemer.

Cirka 3500 f.v.t. begyndte man at opføre megalitgrave med stor variation, fra små enkle dysser til imponerende kæmpejættestuer. Blandt de tidlige megalitgrave hører court cairns, hvor kamrene kan munde ud til en lukket gård inde i højen. Særligt for Irland er, at megalitgrave kan samle sig i tætte gravpladser, ofte omkring en kæmpejættestue. I Boynedalen nord for Dublin findes de tre største jættestuer, Knowth, Dowth og New Grange, hver med en diameter på knap 100 m, og helt tæt ved Knowth findes endvidere 18 mindre jættestuer. Jættestuernes sten er ofte rigt udsmykket med indhuggede geometriske motiver. Fra sidste del af stenalderen og bronzealderen kendes stencirkler, fx Grange ved Limerick, med en diameter på ca. 65 m.

Bronzealderen

Bronzealderen begyndte omkring 2000 f.v.t. I Irland er der naturlige forekomster af guld, kobber og til en vis grad tin. Ved Mount Gabriel i amtet Cork findes en vigtig tidlig minelokalitet med hovedaktivitet mellem 1700 og 1500 f.v.t. Mængder af små mineskakter med en maksimal dybde på 11 m gennemskærer det lave bjergs sider. Bronzealderens mange metalgenstande stammer mest fra skattefund, enten kultiske nedlæggelser eller depoter. En særlig irsk type fra tidlig bronzealder er halvmåneformede guldhalsringe, lunulae; nogle endte langt fra Irland, således er to fundet i Danmark. I yngre bronzealder blev guldrigdommen større, og der kendes store bronzehorn beslægtet med Nordens lurer. Bebyggelsen bestod af små indhegnede landsbyer med runde hytter.

Jernalderen

I anden halvdel af 1. årtusinde f.v.t. skete en jævn overgang til jernalderen, hvor mange prestigegenstande stadig fremstilledes af bronze. Cirka 300 f.v.t. blev den keltiske kunst introduceret, der byggede på hvirvlende slyngbånd og geometriske mønstre, som i løbet af de følgende mange århundreder udviklede sig i en særlig irsk stil. Til jernalderen hører en stor del af Irlands voldanlæg og befæstninger. Nogle voldanlæg, fx Tara nord for Dublin, bør opfattes som centre for kult og ceremonier og som en slags kongesæder. I århundrederne efter vor tidsregning begyndte Irland så småt at indtræde i historien, og ud fra senere nedskrevne halvmytologiske beretninger var stærke, rivaliserende småkongedømmer under udvikling, ofte centreret om voldanlæg.

Læs mere i Den Store Danske

Læs videre om Irlands historie 430-1169

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig