Alesia var et keltisk oppidum, en befæstet by, ved det nuværende Alise—Sainte—Reine i Côte-d'Or, Østfrankrig. Alesia var omgivet af mure af sten og blev grundlagt ca. 100 f.v.t.

Gallerhøvdingen Vercingetorix forsvarede Alesia mod romerne, der byggede belejringsværker rundt om byen. Den blev indtaget 52 f.v.t. af Cæsar, der lod dens voldgrave fylde med gallernes lig. Sejren fuldendte romernes erobring af Gallien.

Ved udgravninger, hvoraf de første blev foretaget af Napoleon 3., har man fundet keltiske våben og mønter samt rester af en gallo-romersk by med templer og arena.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig