Jellingmonumenterne er nogle af Danmarks betydeligste mindesmærker fra vikingetiden, som findes på og ved kirkegården i Jelling. Flere af disse har med sikkerhed tilknytning til kong Harald 1. Blåtand og til hans far, kong Gorm den Gamle, og mor, dronning Thyra.

Gorm den Gamle og Harald Blåtand bekendtgør på hver deres runesten (Jellingstenene), at de gjorde kumlerne (dvs. mindesmærkerne) i Jelling. Det er derfor et problem at fastslå, hvad de hver især er ansvarlig for.

Jellingmonumenterne som helhed — herunder også Jelling Kirke — blev i 1994 som det første danske emne optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

De arkæologiske undersøgelser

De arkæologiske undersøgelser indledtes af Oldsagskommissionen i 1820-1821. Frederik 7. videreførte arbejdet i 1861, og Nationalmuseet har foretaget omfattende undersøgelser i perioder siden 1940'erne. Siden 2007 har et nyt storstilet forskningsprojekt bragt meget nyt for dagen.

Ældst af Jellingmonumenterne er fragmenterne af et bautastensanlæg, formentlig en storstilet skibssætning med en længde på mere end 350 meter, og den såkaldte lille Jellingsten, rejst af kong Gorm. De må have været del af Gorms kumler for dronning Thyra. Af de to keglestubformede høje, Nordhøjen og Sydhøjen, der er opført af græstørv, er Nordhøjen ældst. Med diametre på næsten 70 meter er de langt de største oldtidshøje i Danmark.

Nordhøjen

Nordhøjen er opført over et stort tømret gravkammer af egetræ. I forbindelse med et indbrud, som ikke kan dateres med sikkerhed, er kammeret på det nærmeste blevet tømt. Den døde og formentlig dele af gravens udstyr blev efter alt at dømme bragt andetsteds hen, mens noget af udstyret blev efterladt i indbrudshullets jordfyld. Dendrokronologiske dateringer viser, at højen opførtes i ca. 958-959, og det er muligt, at kong Gorm var gravlagt i den — i så fald ved vi, hvornår han døde — men den kan også have været del af Gorms mindesmærke for Thyra.

Sydhøjen

I Sydhøjen, under hvilken væsentlige dele af det ovennævnte bautastensanlæg er bevaret, er der ikke fundet nogen grav. Dendrokronologiske dateringer tyder på, at højen stod under opførelse til helt hen imod år 1000. Den er formentlig, sammen med den store Jellingsten, del af Harald Blåtands omformning af sin fars kumler.

Udgravninger

Jellingmonumenterne

Nutidig markering af det palisadehegn, som omgav en ca. 350 meter lang skibssætning med Jellingstenene og gravhøjene i Jelling.

Jellingmonumenterne
Af /Ritzau Scanpix.

Et antal stolpehuller under den romanske frådstenskirkes skib er hidtil blevet tolket som rester af tre trækirker. Nye undersøgelser har imidlertid ført til opgivelse af denne tolkning. Stolpehullerne er sandsynligvis rester af almindelig bebyggelse. Den nuværende kirke har således ikke haft nogen forgænger af træ. Derimod er det konstateret, at den første stenkirke på stedet bestod af den nuværende kirkes kor, der fungerede som skib; det dertil knyttede kor blev formentlig sløjfet, da det nuværende skib blev tilføjet, og det oprindelige skib blev til kor.

Under gulvet i skibet er fundet en kammergrav indeholdende skelettet af en midaldrende mand. Han havde efter alt at dømme været begravet andetsteds først, og det var derfor en nærliggende antagelse, at han kunne være den person, som først var gravlagt i Nordhøjen og siden fjernet derfra. Tanken var, at han havde fået en posthum kristen begravelse ved at blive lagt i kammergraven, oven på hvilken der byggedes en stor trækirke. Nu er trækirken imidlertid opgivet af arkæologerne, og graven ligger med stor sandsynlighed uden for den ældste stenkirke, som tilmed er mere end et halvt århundrede yngre end Haralds tid. Der er altså ikke nogen forbindelse mellem grav og kirke. Graven kan være resten af en gravhøj, som blev sløjfet i forbindelse med opførelsen af den første kirke eller dens udvidelse med det nuværende skib.

Udgravninger i begyndelsen af 2000-tallet, især siden 2007, har afdækket rester efter bygninger og af fire hegn af tykke træpæle; hegnene er hver 359 meter lange og har dannet en ca. 3 meter høj palisade rundt om et stort område. Inde i dette område er der afdækket spor efter fire bygninger. Bygninger og palisadehegn stammer antagelig alle fra vikingetiden — træ fra palisaden er i 2013 dendrokronologisk dateret til omkring 968 — og kan tolkes som et kongeligt borganlæg.

Det hævdes almindeligt, at Jelling mistede sin status allerede i Harald Blåtands tid, idet Harald flyttede rigets tyngdepunkt til Roskilde. Nu skal man imidlertid bemærke, at en af landets allerførste stenkirker rejstes i Jelling 1000-tallet, og at den snart blev udvidet med et nyt skib.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig