Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herculaneum

Oprindelig forfatter HHors Seneste forfatter Redaktionen

Herculaneum. Atrium i Gemmehuset set fra øst. Huset er opkaldt efter en gemme med et smukt kvindeportræt, som blev fundet i dette herskabelige hus, der ligger lige over for Forstadstermerne.

Herculaneum. Atrium i Gemmehuset set fra øst. Huset er opkaldt efter en gemme med et smukt kvindeportræt, som blev fundet i dette herskabelige hus, der ligger lige over for Forstadstermerne.

Herculaneum, romersk oldtidsby ved Napolibugten. Herculaneum blev ligesom Pompeji og Stabiae ødelagt ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Byen lå helt ud til kysten på en pynt mellem to floder kun 7 km vest for krateret, og den blev dækket af gennemsnitlig 20 m vulkansk materiale. Herculaneum blev genfundet i 1709, og indtil 1765 blev der gravet minegange i jagten efter kunstskatte. Bortset fra nogle forsøg på udgravning i 1828-35 og 1869-75 lå arbejdet stille indtil 1927, da moderne maskiner gjorde det muligt at frilægge bygningerne fra det stenhårde materiale, der dækkede byen. I dag er der frilagt dele af otte insulae (karréer); resten af byen ligger under Ercolano, som er en tætbefolket forstad til Napoli. Byens teater og den berømte Papyrusvilla er lokaliseret, men ikke frilagt.

Herculaneum blev måske grundlagt allerede i 300-t. f.Kr. og er formodentlig opkaldt efter helten Hercules, som ifølge myten skulle være byens grundlægger. Den blev indtaget af Sulla i 89 f.Kr. og gjort til municipium.

Herculaneum dækkede et område på 370 m×320 m og var udlagt i et retvinklet gadenet. Hovedgaden, decumanus maximus, der var udvidet til ekstra bredde og lukket for kørende trafik, synes at have fungeret som byens forum. For østenden af gaden lå en stor hal (aula) og bag den en palæstra.

Annonce

De fleste af bygningerne i Herculaneum rummer privatboliger, dels sjældne eksempler på små lejligheder, dels større atriumhuse. De største huse ligger længst mod syd, hvor de oprindelig har ligget helt ud til kysten. Neden for dem lå et af byens badeanlæg, Forstadstermerne, samt en række bådehuse. Her fandtes skeletterne af de beboere, der forgæves havde forsøgt af flygte via havet. Desuden blev der i 1982 fundet en ca. 10 m lang træbåd.

Umiddelbart nord for udgravningsområdet ligger den store Papyrusvilla, som blev undersøgt i 1750-61. Villaen har fået navn efter sit græske bibliotek, hvoraf der er fundet ca. 1800 papyrusruller, som især omfatter epikuræiske tekster. Desuden er villaen kendt for de mange skulpturer, specielt bronzestatuer, som udsmykkede bl.a. dens haveanlæg.

Eftersom Herculaneum blev dækket af glødende laviner af vulkansk materiale, der slutter fuldstændig tæt om oldsagerne, har trægenstande kunnet bevares. Det gælder en række enestående eksempler på romerske træmøbler, ligesom der også er fundet vinhylder og skillevægge samt bindingsværk fra huskonstruktioner.

Opdagelsen af Herculaneum og Papyrusvillaen i 1700-t. fik stor betydning for udviklingen af en antikefterlignende mode i den datidige vesteuropæiske kunst. Herculaneum er optaget på UNESCOs Verdensarvliste.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Winge Horsnæs: Herculaneum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90760