Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Via Appia

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Via Appia. Vejens nuværende udseende kan stadig give et indtryk af, hvordan Via Appia så ud for over 2000 år siden. Vejbelægningen udgjordes af polygone basaltblokke; hjulsporene vidner om, hvorledes vognhjulene gennem århundreder har skåret sig ned i basalten. Langs begge sider af vejen var der en næsten ubrudt række af gravmæler af forskellig størrelse og udformning.

Via Appia, antik vej, der udgår fra Rom. Den påbegyndtes i 312 f.Kr. af censor Appius Claudius Caecus som den første af de romerske hovedveje og endte i første omgang i Capua i Campanien. I 200-t. f.Kr. blev den forlænget til Brindisi ved Adriaterhavet; vejstrækningen udgjorde da i alt 539 km.

Navnet Via Appia er dannet af latin via + femininum af Appius efter Appius Claudius Caecus.

I 295 f.Kr. blev dele af Via Appia brolagt med polygone basaltblokke; partier heraf kan stadig ses nær Rom. Langs begge vejsider uden for bygrænsen opførtes gravmonumenter og anlagdes katakomber, hvoraf flere i dag er bevaret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Via Appia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179744