• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palatinerhøjen

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

Palatinerhøjen, (lat. Palatinus Mons eller Palatium), en af Roms syv høje mod nord grænsende til Forum Romanum. Ifølge romersk tradition blev Romulus og Remus, Roms grundlæggere, ført med floden til foden af Palatinerhøjen, og Roms første bebyggelse opstod på denne høj. Rester af hytter viser, at Palatin var beboet fra 900-t. f.Kr. Ifølge traditionen var højen befæstet, men dette har endnu ikke kunnet bekræftes af arkæologiske vidnesbyrd. I republikansk tid havde overklassen, bl.a. Cicero, Sulla og Marcus Antonius, boliger her, og endvidere fandtes kultiske monumenter. I kejsertiden var Palatin kvarteret for de kejserlige paladser. Augustus købte et hus, der blev kernen i et stort anlagt paladskompleks, der hørte sammen med et Apollontempel og flere offentlige bygninger. Efterfølgeren, Tiberius, opførte et nyt palads, og med Nero blev hele højen inddraget først i anlægget af Domus Transitoria, senere i Domus Aurea 'Det Gyldne Hus'. Under Domitian blev endnu et gigantisk paladsanlæg på ca. 40.000 m2 opført, der strakte sig over den sydøstlige del. Den sidste større byggefase indtraf under Septimius Severus. I renæssancen bosatte rige romerske familier sig igen på Palatinerhøjen, og store haveanlæg dominerede. I dag henligger store dele af Palatin som ruinområde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: Palatinerhøjen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137706