• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

venusstatuetter

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

venusstatuetter, statuetter eller figuriner i mammutelfenben, ben, sten eller brændt ler i form af velnærede kvinder og med tydelige kvindelige karakterer, fx Venus fra Willendorf. I Europa er de velkendte i yngre palæolitikum, mens de i Nærøsten og Middelhavsområdet optræder i neolitiske kulturer. Fremstilling af statuetterne fortsatte på Balkan og i Mellemeuropa i bronzealderen. Det er usikkert, om de var gengivelser af kvindelige guddomme eller kultgenstande med lykkebringende funktion. Med deres yppige fremtræden symboliserer de frugtbarhed og føderigelighed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: venusstatuetter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=179299