Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

urnemarkskultur

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

urnemarkskultur, sammenfattende betegnelse for en række sene europæiske bronzealderkulturer (ca. 1300-700 f.Kr.), hvis gravskik er kendetegnet ved større gravfelter med urnegrave under flad mark, såkaldte urnemarker. Kerneområderne findes i Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet, Syd- og Mellemtyskland og det østlige Frankrig, men også store dele af Italien, Balkan, Polen, Sydfrankrig og Den Iberiske Halvø kan regnes for omfattet af urnemarkskulturen. Ikke blot i gravskikken ses fællestræk; også i den religiøse kunst fremtræder forbindende elementer som solbilleder og solskibe med stævne i form af svømmefugle.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: urnemarkskultur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177476