Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jernalderen

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

Jernalderen. Ringbrynjer af tusinder af små jernringe markerer et første højdepunkt i europæisk jernteknologi, således som de udvikledes i keltiske våbensmedjer ca. 400 f.Kr. Ringbrynjen blev overtaget af romerne og germanerne og var igennem hele jernalderen et populært dækvåben blandt førende krigere. Den bedst bevarede af jernalderens ringbrynjer, der ses her, stammer fra det store krigsbytteoffer i Viemose på Fyn og dateres til ca. 200 e.Kr.

Jernalderen. Ringbrynjer af tusinder af små jernringe markerer et første højdepunkt i europæisk jernteknologi, således som de udvikledes i keltiske våbensmedjer ca. 400 f.Kr. Ringbrynjen blev overtaget af romerne og germanerne og var igennem hele jernalderen et populært dækvåben blandt førende krigere. Den bedst bevarede af jernalderens ringbrynjer, der ses her, stammer fra det store krigsbytteoffer i Viemose på Fyn og dateres til ca. 200 e.Kr.

jernalderen, den periode i forhistorien, hvor mennesket lærte at tilvirke og bruge jern i større omfang; den efterfulgte bronzealderen. Den ældste udvinding og tilvirkning af jern skete i 2. årtusinde f.Kr. i Anatolien og i Mellemøsten; enkelte fund, bl.a. en jerndolk fra Alaca Hüyük i Anatolien, er imidlertid tidligere. Især synes hittitterne at have stået for den tidligste, mere systematiske jernproduktion. De arkæologiske fund af hittitiske jerngenstande er imidlertid få, mest nåle og mindre smykker. Skriftlige kilder omtaler kendskabet til jern og jernproduktion. Således fortæller hittitterkongen Hattushilis 3., der kom på tronen i 1275 f.Kr., i et brev til en assyrisk konge, at tiderne for jernproduktion ikke er gode, men at han dog medfølgende sender en jerndolk. Andre genstande, der fremstilledes af jern, var ifølge kilderne statuetter af guder og dyr til templerne.

Det har tidligere været fremhævet, at hittitterne af strategiske grunde holdt kendskabet til jernteknologien for sig selv, men mere sandsynligt er det, at jern overalt var meget sjældent i 2. årtusinde f.Kr. I alle tilfælde synes jernteknologien at komme i mere almindelig brug over større områder i de urolige tider ved Det Hittitiske Riges fald ca. 1200 f.Kr., og kort efter kan man tale om jernalder i Mesopotamien, Palæstina, på Cypern, i områderne nord for Sortehavet og i Kaukasus.

Jernalderen. Hvor jernet indførtes, forløb der i ethvert område en vis periode, der ikke kan betegnes som jernalder, idet jernet først som et sjældent metal benyttedes som et værdimetal på linje med guld. Et eksempel er denne ragekniv fra yngre bronzealder med et indlagt skibsbillede i guld og en slangefigur i jern. Den er fundet ved Arnitlund i Sønderjylland og dateres til ca. 1000 f.Kr. Kniven er blandt de første vidnesbyrd om jern nord for Alperne; på det tidspunkt var det østlige Middelhavsområde ved at indtræde i jernalderen, ca. 500 år før jernalderen satte ind i Norden.

Jernalderen. Hvor jernet indførtes, forløb der i ethvert område en vis periode, der ikke kan betegnes som jernalder, idet jernet først som et sjældent metal benyttedes som et værdimetal på linje med guld. Et eksempel er denne ragekniv fra yngre bronzealder med et indlagt skibsbillede i guld og en slangefigur i jern. Den er fundet ved Arnitlund i Sønderjylland og dateres til ca. 1000 f.Kr. Kniven er blandt de første vidnesbyrd om jern nord for Alperne; på det tidspunkt var det østlige Middelhavsområde ved at indtræde i jernalderen, ca. 500 år før jernalderen satte ind i Norden.

Ca. 1100 f.Kr., i protogeometrisk tid, indledtes jernalderen i Grækenland, og i Italien begyndte den ca. 900 f.Kr. med villanovakulturen. Nord for Alperne var den første jernalderkultur Hallstatt-kulturen fra 700-t. f.Kr. Den efterfulgtes ca. 500 f.Kr. af den keltiske La Tène-kultur, der karakteriseres af mange teknologiske landvindinger, også hvad angår jernet, herunder våbenteknologi, hvor fx den fint smedede ringbrynje er en keltisk opfindelse. Også ved brug af jern til vogne var kelterne førende; de anvendte den særlige teknik med pålægning af ophedede jernfælge på hjulene. Brugen af jern vandt indpas overalt i dagligdagen, bl.a. til landbrugsredskaber. Mængden af jern brugt hos kelterne illustreres af, at der alene til nagler, som skulle fastholde trækonstruktionerne i muren omkring byen Manching i Bayern, anvendtes 300 t jern.

Annonce

I Norden begyndte jernalderen ca. 500 f.Kr., hvor jernet først og fremmest blev brugt til dragtnåle; først et par århundreder senere anvendtes jernet i større stil også til dagligdags redskaber som knive. Med jernalderens komme fik Norden et metal, hvor man selv havde råmaterialet i form af den jernholdige myremalm. Især i yngre romersk jernalder og germansk jernalder fandt en storstilet jernproduktion sted i Jylland.

I Danmark dateres perioden ca. 500 f.Kr.-750 e.Kr. Den inddeles i førromersk jernalder (tidligere betegnet keltisk jernalder) ca. 500 f.Kr.-0, romersk jernalder ca. 0-ca. 400 e.Kr. med udstrakte forbindelser til Romerriget samt germansk jernalder ca. 400-ca. 750. Jernet brugtes først til smykker, et par århundreder senere også til redskaber. I perioden skete en stigende social opdeling. Landsbybebyggelsen ændrede karakter, og storgårde opførtes. Hovedvægten blev nu lagt på kvæghold. Fund af importvarer tyder på udvidede forbindelser sydpå, bl.a. til Romerriget. Gudme på Fyn synes at have været et handelscentrum.

Også i andre verdensdele begyndte jernalderen til forskellig tid, i Kina antagelig som en helt selvstændig innovation ca. 500 f.Kr., i Japan ca. 300 f.Kr. under kinesisk indflydelse. I Afrika syd for Sahara er den tidligste jernproduktion dateret til ca. 500 f.Kr. I Amerika og Australien indførtes jernet først med europæerne.

Se også jern (historie) og Danmark (forhistorie).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: jernalderen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101227