Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jættestue

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter PKN

Jættestue  ved Østerskov på Bogø.

Jættestue ved Østerskov på Bogø.

jættestue, gravbygning af store sten, en megalitgrav, dækket af en jordhøj og med et rundt, ovalt eller firesidet kammer og en lang gang, der fra foden af højen leder ind til kammeret. Højen er kantet med tonstunge randsten, som ved gangens udmunding kan danne imponerende facader. Der findes også dobbeltjættestuer med to kamre med fælles endevæg (Klekkendehøj på Møn) og jættestuer med to separate kamre med hver sin gang.

I Norden er jættestuen knyttet til tragtbægerkulturen, hvor den ca. 3300 f.Kr. afløste dyssen. Jættestuer kendes fra hele Vest- og Nordeuropa under betegnelser som gånggrift, Ganggrab, passage grave og hunebedden; flertallet er som de danske opført lige før eller efter 3300 f.Kr.

Jættestuernes kamre, som nogle gange er mere end mandshøje, kan nå længder på op til ca. 15 m (Listrup på Falster). For at gøre dem helt tætte opførtes de med stor håndværksmæssig akkuratesse: mellemrummene mellem de store sten blev udmuret med flade sandsten holdt sammen med vådt kridt eller ler, og i højmassen bag kamrene var der pakninger af ler, knust flint og sten samt dræn og drængrøfter.

Annonce

Kong Asgers Høj.

Kong Asgers Høj.

Jættestuer brugtes igennem århundreder til begravelser, og der kan findes knogler af mere end 100 individer i én jættestue (Rævehøj). Sjældent finder man komplette skeletter, oftest er knoglerne adskilt og i mange tilfælde ordnet efter kropsdele. Talrige skår af lerkar er fundet inde i kamrene og omkring indgangene, tolket som ofringer i forbindelse med en dødekult.

Blandt Europas største jættestuer er Knowth nord for Dublin i Irland med en 10 m høj oval jordhøj (80x95 m), der dækker 11/2 tønde land og er omgivet af 127 randsten, hvoraf mange er dekoreret med indridsede ornamenter og figurer; en knap 40 m lang gang leder ind til det største kammer. Tæt omkring Knowth ligger 18 mindre jættestuer, i nærheden endvidere de mægtige Dowth og New Grange. De sidstnævnte har, ligesom Maes Howe på Orkneyøerne og flere andre jættestuer, indgangene orienteret efter Solens op- eller nedgang ved fx vintersolhverv i december.

Kong Asgers Høj på Møn, Rævehøj ved Slagelse, Øm Jættestue ved Lejre og Kong Svends Høj på Lolland er blandt de største af de næsten 700 bevarede jættestuer i Danmark. Undersøgelser siden 2003 af en lang række danske jættestuer har påpeget en hyppig orientering efter fuldmånens opgang ved måneformørkelser (se arkæo-astronomi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: jættestue i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102724