Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

helleristninger

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

Helleristninger på en sten, der er fundet i Hyllinge Bjerg på Nordsjællands kyst ved Liseleje; den dateres til yngre bronzealder. På stenen, der er ca. 1,7 m høj og måler ca. 2 m ved basis, findes fire skibsbilleder, to hjulkors (solhjul) og 268 skåltegn. Skåltegnet er bronzealderens almindeligste helleristningsmotiv.

Helleristninger på en sten, der er fundet i Hyllinge Bjerg på Nordsjællands kyst ved Liseleje; den dateres til yngre bronzealder. På stenen, der er ca. 1,7 m høj og måler ca. 2 m ved basis, findes fire skibsbilleder, to hjulkors (solhjul) og 268 skåltegn. Skåltegnet er bronzealderens almindeligste helleristningsmotiv.

helleristninger, billeder eller symboler indhugget i klippeflader eller stenblokke. Helleristninger kendes fra Europa, Afrika, Asien, Amerika og Australien fra forskellige perioder. I Europa er der betydelige områder med helleristninger i Norditalien med Val Camonica som det kendteste, i Galicien i Nordspanien, især ved Campo Lamairo, samt i Nordengland og Skotland med en særlig tæthed ved Kilmartin i Argyll. Disse helleristninger dateres hovedsagelig til bronzealderen, men både i Skotland og Italien påbegyndtes indhugningen i neolitikum, og i Italien ophørte den først i jernalderen.

Ordet helleristning kommer af svensk hällristning, 1. led häll 'flad sten'.

De nordiske lande har den største mængde helleristninger af stor motivrigdom. I Nordskandinavien skabtes de første helleristninger i stenalderen med afbildninger af jagtdyr. Udførelsen af disse motiver fortsatte, mens landbruget udvikledes i sydligere egne af Norden. Den største mængde nordiske helleristninger henføres til bronzealderens landbrugskultur; enkelte motiver som skåltegnet (skålformede fordybninger) kendes fra neolitikum, og nogle få helleristninger blev indhugget i jernalderen.

Helleristninger. En del af helleristningsfeltet ved Fossum i Tanum Sogn, det sogn i Bohuslän i Sverige, der er rigest på helleristninger. På en flad, let skrånende klippeflade ses et væld af motiver. Nederst sejler en gruppe skibe mod venstre, øverst mod højre. Omkring og mellem skibene ses bl.a. solbilleder, jagtscener, rituelle danse og kultøkser, der frembæres i procession. Denne del af feltet dateres til yngre bronzealder, ca. 800 f.Kr.

Helleristninger. En del af helleristningsfeltet ved Fossum i Tanum Sogn, det sogn i Bohuslän i Sverige, der er rigest på helleristninger. På en flad, let skrånende klippeflade ses et væld af motiver. Nederst sejler en gruppe skibe mod venstre, øverst mod højre. Omkring og mellem skibene ses bl.a. solbilleder, jagtscener, rituelle danse og kultøkser, der frembæres i procession. Denne del af feltet dateres til yngre bronzealder, ca. 800 f.Kr.

Bohuslän i Sverige er det vigtigste område med helleristninger. Andre væsentlige områder er Østfold, SV-Norge, Trøndelag, Östergötland, SØ-Skåne og Bornholm. I Danmark i øvrigt findes helleristninger på løse sten med en koncentration i Nordsjælland.

Annonce

Det almindeligste motiv, bortset fra skåltegnet, er skibet, bronzealderens bærende religiøse symbol. Egentlige scener, hvori mennesker optræder, anses for afbildninger af ritualer. Her ses brugen af bronzealderens kultgenstande i processioner og danse: lurer, store kultøkser og hornede hjelme. Man ser mennesker udklædt som fugle, pløjescener, rituelle samlejer, frembæring af solbilleder mv. Mange af ritualerne finder sted på skibe, som også kan bære solbilleder. Helleristninger og de scener, de afbilder, var formentlig led i en religion, der var centreret om frugtbarhed og soldyrkelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: helleristninger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90252