Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fibula

Oprindelig forfatter LJoer Seneste forfatter Redaktionen

Fibula. Pragtfibula af forgyldt sølv fra Gummersmarke mellem Ringsted og Køge. Den såkaldte relieffibula fra det tidlige 500-t. e.Kr. er rigt dekoreret med spiral- og dyreornamenter.

Fibula. Pragtfibula af forgyldt sølv fra Gummersmarke mellem Ringsted og Køge. Den såkaldte relieffibula fra det tidlige 500-t. e.Kr. er rigt dekoreret med spiral- og dyreornamenter.

fibula, (lat. 'spænde'), fibel, smykkenål til fastgøring af klædedragten. Fibulaer optræder fra 200-t. f.Kr. til 1100-t. e.Kr., og i modsætning til de ældre bøjlenåle har fibulanålen fjederkraft. De ældste fibulaer stammer fra Sydeuropa. De første danske typer var enkle bøjleformer, men efter 100-t. e.Kr. ses fibulaer ofte rigt udsmykket. Nålene kan være af jern, bronze, sølv og guld; især efter 200-t. e.Kr. fremstilledes fibulaer tillige af forgyldt sølv og bronze, evt. med indlæg af glas og halvædelsten. Indtil 400-t. e.Kr. anvendte både kvinder og mænd fibulaer, hvorefter de blev typiske kvindesmykker. Udvikling i både form og dekoration gør fibulaer til et vigtigt redskab til tidsbestemmelse af fx gravfund.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Jørgensen: fibula i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75521