Enkeltgravskulturen er en kulturepoke i bondestenalderen ca. 2850-2300 f.v.t. Den kendes især fra Jylland med tusindvis af små gravhøje, de fleste i området vest for israndslinjen. Højene rummer individuelle begravelser, hvor ligene ligger på siden med benene bøjede og ansigtet mod syd. Mandsgravene er især kendt for deres karakteristiske stridsøkser af sten, som også kendes fra den tæt relaterede snorekeramiske kultur i resten af Nordeuropa. De gravlagte i enkeltgravskulturen har genetisk ophav på de ukrainske stepper.

I de tidlige enkeltgravshøje var gravene omgivet af cirkulære nedgravninger eller hegn. En lignende gravskik kendes fra et stort område mellem floderne Rhinen og Volga, hvor der, som i enkeltgravskulturen, forekommer snoreornamenter på lerkar og stridsøkser af sten; heraf betegnelserne snorekeramisk kultur og stridsøksekultur.

I Jylland gennemløb enkeltgravskulturen en række stadier, der efter gravenes placering i højene benævnes undergravstid, bundgravstid og overgravstid. I de yngre faser anvendte man også gravkamre af træ eller sten.

I Østjylland og på Øerne er enkeltgravshøje sjældne, og begravelser foregik hyppigt i dysser og jættestuer. Bopladser fra enkeltgravskulturen er dårligt bevaret. Erhverv og bosættelse belyses af pollenanalyser, som viser, at man ryddede et langt større areal end tidligere til græsning og korndyrkning.

Enkeltgravskulturens oprindelse

De tidligste kultof-14 dateringer (intervalgennemsnit) af snorekeramisk kultur i Europa, samt deres mulige oprindelses område i Ukraine omkring 3000-2900 f.Kr..
De tidligste kultof-14 dateringer (intervalgennemsnit) af snorekeramisk kultur i Europa, samt deres mulige oprindelses område i Ukraine omkring 3000-2900 f.Kr..
Licens: CC BY SA 3.0

Det har længe været diskuteret, om enkeltgravskulturen afspejler indvandring af en ny befolkning, eller om der er i stedet er tale om en lokal videreudvikling fra den foregående tragtbægerkultur. Nye DNA-studier har vist, at enkeltgravskulturen og dens varianter (den snorekeramiske kultur og stridsøksekulturen) overalt i Europa tydeligt skyldes indvandring af folk fra steppeområdet nord for Sortehavet i Ukraine og måske nærliggende steppeområder i Rusland.

Det er stadig ikke afklaret, om indvandringen specifikt bestod af folk fra Yamnayakulturen (3300-2600 f.v.t.), eller om der er tale om lignende kulturer på den ukrainske steppe fra samme periode, da individer fra Yamnayakulturen genetisk meget ligner dem fra den snorekeramiske kultur. Mændene i Yamnayakulturen ser dog ud til at have båret andre Y-kromosomer end mændene fra snorekeramisk kultur. Man kan desuden se genetisk, at det flere steder i denne indvandring mest har været mænd fra steppen, som indvandrede til Central- og Nordeuropa. I dag udgør denne steppekomponent (i forskellige blandinger) den største del af de fleste central- og nordeuropæeres, samt danskeres, genetiske arvemasse.

Nye kulstof-14-dateringer viser, at den pågældende indvandring gik enormt hurtigt (i et forhistorisk perspektiv), nemlig omkring 150-200 år med de tidligste dateringer for snorekeramisk kultur omkring 2920 f.v.t. i Bøhmen, Tjekkiet til omkring 2850-2800 f.v.t. på den vestjyske hede. Indvandringer fra steppen er muligvis fortsat i flere bølger indtil ca. 2300 f.v.t.

Denne migrationsperiode fra steppen er også den mest oplagte kandidat til spredningen af den indoeuropæiske sprogfamilie. Hvorvidt forstadiet til den germanske del af den indoeuropæiske sprogfamilie også starter med enkeltgravskulturen er dog usikkert, da der ser ud til at have været en ny indvandring til flere dele af Danmark fra omkring 2350 f.v.t. af folk fra klokkebægerkulturen som bærer en lignende genetisk steppekomponent. Med den tydelige indvandring virker det dog sandsynligt, at folk fra enkeltgravskulturen har talt en eller anden ukendt dialekt af indoeuropæisk. Dannelsen af den germanske sproggren kunne således være en blanding af tæt beslægtede indoeuropæiske dialekter, da DNA viser at disse steppefolk indvandrede til Skandinavien både fra Centraleuropa i syd, samt til Sverige via Finland og Østbaltikum i løbet af 7-800 år i 2000-tallet f.v.t.

Nye DNA-studier af enkeltgravskulturen og snorekeramisk kultur indikerer, at folk fra stepperne ikke blandede sig væsentligt med de lokale bønder i Danmark (tragtbægerkulturen), men i stedet med hyrder fra kugleamforakulturen, især i Polen, på deres vej til Danmark.

Yamnaya og Zhivotilovka-gruppen

Kulturelt har snorekeramisk kultur flere træk tilfælles med Zhivotilovka-gruppen i Ukraine og Moldova end med Yamnaya (nogle forhistorikere skelner dog ikke de to fra hinanden). Gravlagte individer fra Zhivotilovka-gruppen har samme varierende højre og venstre hockerstilling som de fleste varianter af snorekeramisk kultur. Dog er de ikke endnu kønsbestemt endnu, og DNA fra dem mangler stadig, så det er usikkert, om de er gravlagt efter køn, hvilket som oftest er tilfældet i den snorekeramiske kultur. Yamnaya-kulturen på steppen har typisk mere udstrakte kropsstillinger, idet der dog er variationer.

Enkelte stridsøkser som dem, man kender fra den tidligste snorekeramiske kultur, kendes også fra Zhivotilovka-gruppen, og når Zhivotilovka- og Yamnaya-grave findes i samme gravhøje ligger Zhivotilovka grave stratigrafisk nederst, hvilket indikerer at de er en anelse ældre (c. 3300-3000 f.v.t.) end Yamnaya i det område.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig