Enkeltgravskulturen er en kulturepoke i bondestenalderen ca. 2850-2300 f.v.t. Den kendes især fra Jylland med tusindvis af små gravhøje, de fleste i området vest for israndslinjen. Højene rummer individuelle begravelser, hvor ligene ligger på siden med benene bøjede og ansigtet mod syd. Mandsgravene er især kendt for deres karakteristiske stridsøkser af sten, som også kendes fra den tæt relaterede snorekeramiske kultur i resten af Nordeuropa. De gravlagte i enkeltgravskulturen har genetisk ophav på de ukrainske stepper.
I de tidlige enkeltgravshøje var gravene omgivet af cirkulære nedgravninger eller hegn. En lignende gravskik kendes fra et stort område mellem floderne Rhinen og Volga, hvor der, som i enkeltgravskulturen, forekommer snoreornamenter på lerkar og stridsøkser af sten; heraf betegnelserne snorekeramisk kultur og stridsøksekultur.
I Jylland gennemløb enkeltgravskulturen en række stadier, der efter gravenes placering i højene benævnes undergravstid, bundgravstid og overgravstid. I de yngre faser anvendte man også gravkamre af træ eller sten.
I Østjylland og på Øerne er enkeltgravshøje sjældne, og begravelser foregik hyppigt i dysser og jættestuer. Bopladser fra enkeltgravskulturen er dårligt bevaret. Erhverv og bosættelse belyses af pollenanalyser, som viser, at man ryddede et langt større areal end tidligere til græsning og korndyrkning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.