Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

egekistegrav

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter FiSoe

egekistegrav, jordfæstegrav, hvori den døde er lagt i en kiste, der er dannet af en flækket og udhulet egestamme. Gravlæggelse i stammekiste er et vidt udbredt fænomen; fx kendes egekistegrave fra romersk jernalder, men betegnelsen knyttes især til de uhyre velbevarede grave fra Danmarks ældre bronzealder. Kisten og dens indhold af organisk materiale, bl.a. dragter, har pga. særlige kemiske forhold i gravhøjene holdt sig til nutiden. Årringsdateringer har vist, at de bevarede danske egekistegrave er anlagt i et begrænset tidsrum i 1300-t. f.Kr. Se også Borum Eshøj, Egtvedfundet, Muldbjerg gravfund og Skrydstrupfundet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: egekistegrav i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68405