Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dysse

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

Dysse, Sjælland.

Dysse, Sjælland.

dysse, gravkammer, opført af store sten og ofte med en betydelig dæksten; i Norden er dysser knyttet til den neolitiske tragtbægerkultur. Et dyssekammer, der er omgivet af en rund høj, kaldes en runddysse, mens et eller flere kamre i en lang, rektangulær høj kaldes langdysse. Langdysser kan opnå betragtelige dimensioner med længder på over 100 m. Højene er afgrænset af store, opretstående sten. Mange dyssekamre ses i dag fritstående i landskabet, men oprindelig var de omgivet af en høj. De ældste dysser i Norden opførtes omkring 3500 f.Kr. Kamrene var enkle og firkantede, dannet af fire tonstunge sten. I løbet af et par hundrede år blev dyssekamrene større, opførtes af flere sten og fik en afrundet form. En stenbygget gang blev tilføjet for at lette adgangen til kammeret. Gravlæggelser fra de tidligste dysser synes at vise, at de oprindelig var beregnet til kun én person, som skulle ligge udstrakt på ryggen, omgivet af gravgods, bl.a. lerkar. Hurtigt synes de at være blevet anvendt til gentagne begravelser.

Dyssen kendes fra hele Vesteuropa under betegnelser som dolmen og cromlech. De hører til i neolitikum samtidig med eller tidligere end de nordiske dysser. De ældste dysser stammer fra Bretagne og dateres til første halvdel af 4000-t. f.Kr. Se også jættestue.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: dysse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67602