Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

billedsten

Oprindelig forfatter PVP Seneste forfatter Redaktionen

billedsten, sten med indhuggede eller bemalede billeder. I yngre jernalder, 350-1050, rejstes billedsten som gravmonumenter rundt om i Norden. De ældste findes på Gotland og prydes af geometriske mønstre, af solsymboler (hvirvelhjul) og af stiliserede mennesker, dyr og åretrukne skibe. Efter ca. 700 rejstes sten med billeder af sejlskibe og livfulde scener fra den nordiske mytologi. Uden for Gotland er billedsten sjældne; fra Danmark kendes Hørdumstenen med Thors kamp mod Midgårdsormen og Sjellebrostenen med et maskemotiv. Se også helleristninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Vang Petersen: billedsten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47110