Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bautasten

Oprindelig forfatter Kaul Seneste forfatter Redaktionen

Carnac. Bautasten, de såkaldte menhirs, i række og geled; her ses den vestlige afslutning af de største forløb ved den lille landsby Ménec, hvor der findes 12 rækker, som strækker sig over næsten 1000 m; efter et mellemrum på ca. 500 m begynder de næste stenrækker.

Carnac. Bautasten, de såkaldte menhirs, i række og geled; her ses den vestlige afslutning af de største forløb ved den lille landsby Ménec, hvor der findes 12 rækker, som strækker sig over næsten 1000 m; efter et mellemrum på ca. 500 m begynder de næste stenrækker.

bautasten, aflang sten, rejst i en ofte stenbelagt nedgravning. De ældste bautastene dateres til neolitikum, men de fleste tilhører bronze- og jernalder. I Danmark er de oftest tilknyttet grave, men er også fundet i forbindelse med en kultbygning fra yngre bronzealder. Bautastene optræder hyppigst på Bornholm og ofte i større grupper.

Ordet bautasten er nyere lån fra islandsk bauta(ðar)steinn, af bauta 'slå', snarest om en sten, der er rammet ned i jorden.

I det øvrige Europa findes de bl.a. på De Britiske Øer, anbragt i cirkler, og i Bretagne i Frankrig oftest i lange lige rækker, se Carnac.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul: bautasten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44852