Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aurignacien

Oprindelig forfatter PON Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/1457/=ud_a_128040.mp3?revision=1

aurignacien, ældre del af yngre palæolitikum i Europa og Nærorienten, dvs. ca. 32.000-26.000 år tilbage. Aurignac-hulen ligger 60 km sydvest for Toulouse i Sydfrankrig. Redskaberne er flækker med kraftig kanthugning, kølformede skrabere og benspidser.

Navnet aurignacien er fransk, efter Aurignac i Sydfrankrig.

Fund fra Cro-Magnon har givet navn til den tids mennesketype, der skabte den ældste kendte kunst i Europa: statuetter, stenrelieffer og hulemalerier med dyremotiver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Otto Nielsen: aurignacien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42066