Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.J. Riis

Oprindelig forfatter KSlej Seneste forfatter MHansen

P.J. Riis, Poul Jørgen Riis, 1910-2008, dansk klassisk arkæolog, leder af Nationalmuseets Antiksamlingen 1941-48, professor i klassisk arkæologi i Aarhus 1949-56 og i København 1956-75. P.J. Riis deltog i Hamaudgravningerne i Syrien i 1930'erne og ledede Carlsbergfondets ekspedition til Fønikien 1958-63. Hans forskning var i begyndelsen centreret om etruskisk kunst, hvorom han skrev sammenfattende i Den etruskiske kunst (1948 og flere senere udgaver). Riis har endvidere i en række værker publiceret resultaterne af udgravningerne i Hama og Tell Sukas i Fønikien. I 2004 udgav han selvbiografien Erindringer fra en anden verden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej: P.J. Riis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151596