Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

acheuléen

Oprindelig forfatter PON Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/119/=ud_a_128032.mp3?revision=1

acheuléen, fase af ældre palæolitikum med håndkiler, opkaldt efter fundstedet Saint-Acheul ved Amiens i Nordvestfrankrig. I Europa varede acheuléen fra Elsteristiden til slutningen af Saaleistiden, dvs. for 380-135000 år siden. Ældre acheuléen kendes fra Terra Amata i Sydfrankrig og Atapuerca i Nordspanien. Til mellemacheuléen hører fund fra Hoxne og Swanscombe, Sydengland, som stammer fra Holstenmellemistiden. Ved Torralba og Ambrona i Spanien er fundet acheuléenhåndkiler sammen med knogler af slagtede elefanter. Acheuléen var også udbredt i store dele af Afrika og det vestlige Sydasien. I Østafrika er de ældste fund ca. 1,4 mio. år gamle, se Olduvai. Datidens mennesker kendte brugen af ild og tilhørte typen Homo erectus. I Europa kaldes de præ-neandertalere eller arkaiske Homo sapiens-typer, se Neandertal-mennesket.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Otto Nielsen: acheuléen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32420