• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wolfgang Helbig

Oprindelig forfatter KSlej Seneste forfatter Redaktionen

Wolfgang Helbig, 1839-1915, tysk arkæolog, vicedirektør for Det Tyske Arkæologiske Institut i Rom. I 1887 kom Helbig i kontakt med Carl Jacobsen, og som hans agent i Rom i 25 år formidlede han 955 antikker til Glyptoteket, heraf ca. 500 til Helbigmuseet, museets etruskiske samling. Helbigs videnskabelige studier beskæftiger sig med de tidlige perioder i Italien og Grækenland; han publicerede endvidere en lang række af de nyfund, der blev gjort under udgravninger i årene efter Italiens samling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Slej: Wolfgang Helbig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90093