Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maglemose-kulturen

Oprindelig forfatter SHA Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Maglemose-kulturen. Knogle fra urokse med indridsede stiliserede menneskefigurer, to mænd og tre kvinder (detalje tv.), samt et zig-zag-mønster; fundet ved Rymarksgård på Vestsjælland. Hovederne er trekantede og uden træk. Fra Maglemose-kulturen kendes de første danske billedlige fremstillinger af mennesker.

Maglemose-kulturen. Knogle fra urokse med indridsede stiliserede menneskefigurer, to mænd og tre kvinder (detalje tv.), samt et zig-zag-mønster; fundet ved Rymarksgård på Vestsjælland. Hovederne er trekantede og uden træk. Fra Maglemose-kulturen kendes de første danske billedlige fremstillinger af mennesker.

Maglemose-kulturen, nordeuropæisk stenalderkultur, ca. 9000-6800 f.Kr., opkaldt efter det første bopladsfund i Mullerup Mose (tidligere Maglemose) ca. 10 km nordvest for Slagelse.

Kulturens kerneområde er Danmark, Skåne og Nordtyskland, men den kendes også fra England, mellemste Skandinavien, Holland og Polen. Fundmaterialet stammer især fra bopladser, men der optræder også enkeltfund af våben og smykker, enkelte menneskeskeletter samt skeletter af større byttedyr (se Prejlerup uroksefund og Vig uroksefund).

De fleste bopladser findes ved bredderne af søer og åer, men lokaliteter beliggende højt i landskabet og fjernt fra ferskvand er også kendt; kystbopladser kendes fra Vest- og Sydsverige og på Bornholm. Helt små bopladser med rester af firkantede barklag ("gulve") og ildsted er tolket som rester af en (kerne-)families sæsonophold i sommer- og efterårsperioden. Adskillige velbevarede bopladser er udgravet i de store sjællandske mosebassiner, fx Holmegaards Mose, Sværdborg Mose og Åmosen.

Annonce

Flintredskaberne udgjordes af mikrolitter, kerneøkser, skiveskrabere, bor, knive m.m. Kronhjortetak anvendtes til økser og mejsler, og knogler til fiskekroge og fiskespyd. Endvidere kendes smykker af gennemborede dyretænder og ravklumper. Våben og smykker er ofte mønstrede med indridsede geometriske motiver, og små dyreskulpturer af rav var antagelig jagtamuletter. Fra denne tid kendes de ældste nordeuropæiske fund af buer (elmetræ), pile og padleårer.

Erhvervet på indlandsbopladserne har været jagt (kronhjort, rådyr og bæver), fuglefangst, fiskeri (gedde og aborre) samt indsamling (nødder og åkandefrø). Eneste tamdyr var hunden. Der kendes ingen sikre begravelser, men fund af skeletrester på bopladserne kan være spor af sådanne. Det ældste danske menneskeskelet er fra Maglemose-kulturen (ca. 8300 f.Kr.), se Koelbjergkvinden.

Maglemose-kulturen var en fortsættelse af Ahrensburg-kulturen og ændredes gradvis til den efterfølgende Kongemose-kultur.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren H. Andersen: Maglemose-kulturen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120483