Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kulturarvsstyrelsen

Oprindelig forfatter PON Seneste forfatter Redaktionen

Kulturarvsstyrelsen, styrelse under Kulturministeriet 2002-12. Kulturarvsstyrelsen administrerede lovgivningen og varetog myndighedsopgaver inden for kulturbevaring og inden for museumsområdet.

Bevaringsopgaverne omfattede fortidsminder på landjorden og på havbunden, herunder skibsvrag ældre end 100 år, sten- og jorddiger samt bygningsbevaring og bygningsfredning.

Museumsområdet omfattede tilsynet med 8 statslige og 114 statsanerkendte museer. Styrelsen fastsatte vilkårene for statsanerkendelse af museer og administrerede tilskudsordninger. Desuden drev Kulturarvsstyrelsen to centrale registre, Kunst Indeks Danmark (KID) og Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC).

Annonce

I 2012 blev Kulturarvsstyrelsen slået sammen med Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier til én central styrelse kaldet Kulturstyrelsen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Otto Nielsen: Kulturarvsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112091