Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Induskulturen

Oprindelige forfattere DLiv og EHjo Seneste forfatter Redaktionen

Induskulturen, Harappakulturen, en af oldtidens store civilisationer; den udfoldede sig i Indusdalen i Pakistan og i tilgrænsende dele af Indien ca. 3000-1800 f.Kr. Der var tale om en skriftlig civilisation, men kun korte tekster er overleveret; de kan imidlertid ikke tydes.

Karakteristisk for Induskulturen var et ensrettet og disciplineret samfund, som gav sig udslag i systematisk anlagte byer med rektangulært gadenet. De vigtigste byer var Harappa og Mohenjo-daro i Pakistan. Andre vigtige udgravede byer er Kot Diji, Chanhu Daro og Rheman Deri i Pakistan samt Lothal, Kalibangan, Banawali mfl. i Indien. Byerne bestod som regel af et citadel og en nedre by, ofte begge bygget af teglsten.

Induskulturens eksistensgrundlag var agerbrug (især hvede og byg) samt kvæg og svin. Antagelig skyldtes kulturens succes et avanceret kunstvandingssystem i de tørre omgivelser. Induskulturen opstod muligvis på basis af en indvandring fra NV, hvorved et tidligere tyndtbefolket område blev taget i brug. I perioden etableredes forbindelser mellem Induskulturen og bl.a. Mesopotamien og Den Persiske Golf.

Annonce

Induskulturen frembragte en betydelig klejnkunst i form af cylindersegl og figuriner af terrakotta og andre materialer. Endvidere fandtes der en naturalistisk kunst, bl.a. i form af stenskulpturer.

Det er uklart, hvorfor Induskulturen gik under, og mange teorier er blevet fremført; det kunne skyldes ændringer i naturgrundlaget, fx ændringer i flodernes løb eller kunstvandingssystemets forfald. Befolkningens sproglige tilknytning er usikker. Se også Indien (forhistorie).

Indusskriften

blev anvendt i Induskulturen på mere end 3000 indskrifter på ovale eller firkantede steatitplader, kobberplader mv.; indskrifterne er korte og har formentlig været anvendt til praktiske formål som bomærker, materialebetegnelser, gudesymboler etc. De mere end 300 tegn sandsynliggør, at skriften er en kombineret ideogram- og stavelsesskrift. Indskrifternes sprog er trods flere forsøg endnu ikke blevet dechifreret, men tilhørte muligvis den dravidiske sprogæt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
David Liversage, Erik Pihlkjær Hjortshøj: Induskulturen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97549