Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hviderusland (Forhistorie)

Oprindelig forfatter PON Seneste forfatter Redaktionen

Den ældste befolkning var senistidens rensdyrjægere. Bopladser fra mesolitikum, ca. 9000-5000 f.Kr., er fundet på sandede terrasser langs vandløb og søer. I neolitikum skelnes der mellem forskellige grupper: Narva-, Neman-, Valdaj- og Dnepr-Donets-kultur, sidstnævnte betegnes også kamkeramisk kultur. Livsgrundlaget i denne periode, ca. 5000-3000 f.Kr., var fortsat jagt og fiskeri, hvilket det blev ved med at være i mange områder, efter at agerbrug og kvægavl blev introduceret ca. 3000 f.Kr. Flintminer er fundet ved Krasnoje Selo i det nordøstlige Hviderusland. Med Dnepr-Desna-kulturen begyndte brugen af metal i form af økser og smykker af kaukasisk kobber, og samtidig indførtes rav fra Baltikum. I den ældre bronzealder importeredes metalsager bl.a. fra Uralbjergene. Omkring Kristi fødsel kendes det såkaldte Zarubinets-kompleks, og nord derfor kulturgrupper med kontakt til Baltikum. Den lidt senere Wielbak-kultur viser nye forbindelser til Østersøen og er sandsynligvis en afspejling af goternes ekspansion mod Sortehavet.

Arkæologiske fund, sprog, stednavne og fysisk antropologiske træk viser, at befolkningen i oldtiden var kulturelt orienteret mod Baltikum. Mellem ca. 500 og 1100 e.Kr. blev landet en del af de slaviske sprog- og kulturkomplekser.

Læs om Hvideruslands historie.

Annonce

Læs mere om Hviderusland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Otto Nielsen: Hviderusland (Forhistorie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94221