Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hamburg-kulturen

Oprindelig forfatter JoeHo Seneste forfatter Redaktionen

Hamburg-kulturen, senpalæolitisk rensdyrjægerkultur, udbredt i store dele af det nordeuropæiske lavland, Tyskland, Holland, Polen og Danmark. Kulturen er dateret til at falde inden for Bøllingtid, ca. 12.500-12.000 f.Kr.

Den er især kendt gennem undersøgelser i Ahrensburgdalen lidt nord for Hamburg, bl.a. af bopladsen Meiendorf med tilhørende udsmidslag, der rummede tusindvis af dyreknogler og redskaber fremstillet af knogle og tak. Danske bopladser fra Hamburg-kulturen er udgravet ved Jels (se Jels bopladser) og Slotseng i Sønderjylland samt ved Sølbjerg på Lolland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Holm: Hamburg-kulturen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88406