Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hallstatt-kulturen

Oprindelig forfatter HThr Seneste forfatter Redaktionen

Hallstatt-kulturen, kultur fra Europas tidligste jernalder, ca. 750/700-500/ 450 f.Kr., opkaldt efter gravpladsen ved Hallstatt i Østrig. Kulturen var udbredt i Mellemeuropa fra floderne Sava til Saône, og den betragtes af mange som en tidlig keltisk kultur.

En gradvis udvikling fra den sene urnemarkskultur med påvirkning fra østlige nomadestammer gav Hallstatt-kulturen dens præg. Ældre fase (Ha C) med lange sværd og flot, bemalet gravkeramik er fortrinsvis kendt fra rige mandsgrave. Dyre- og menneskefigurer på bronzekar og -redskaber viser høj kvalitet, fx kultvognen fra Strettweg. I yngre fase (Ha D) med jerndolke og -spyd fandtes fyrstesæder, der er kendetegnet af usædvanlig rige grave, ikke mindst kvinders, i storhøje i nærheden af befæstede højdebopladser, således som de kendes fra Sydtyskland og Østfrankrig, fx Heuneburg, Vix og Hohenasperg. Gravene indeholdt guld, firehjulede vogne og import fra Grækenland og Etrurien.

Omkring Adriaterhavet udvikledes situlakunst i form af billedfriser på bronzekar med fremstilling af processioner, fest og drikkelag.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Thrane: Hallstatt-kulturen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88227