Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Estland (Forhistorie)

Oprindelig forfatter Edg Seneste forfatter Redaktionen

Estland. Pöide Kirke på Øsel (Saaremaa) er fra 1200-tallet og er med sine tykke mure og smalle vinduer en kombineret kirke og fæstning.

Estland. Pöide Kirke på Øsel (Saaremaa) er fra 1200-tallet og er med sine tykke mure og smalle vinduer en kombineret kirke og fæstning.

Den ældste bebyggelse stammer fra præborealtid (ca. 9000-8000 f.Kr.), da landet blev befolket sydfra af jægere og fiskere. De vigtigste bopladser er Pulli ved floden Pärnu og Kunda på kysten af Den Finske Bugt.

I neolitikum udvikledes Narva-kulturen, som også findes i Letland og Litauen, og Estland indlemmedes derefter i den østeuropæiske kamkeramiske kulturkreds. I bronzealderen forekom svedjebrug og kvægavl. De nederste lag af Estlands ældste befæstede boplads, Asva på Saaremaa (Øsel), dateres til slutningen af denne periode. På samme tid eksisterede forbindelser til Sydfinland og Mellemsverige.

I ældre jernalder gik man over til agerbrug, hvilket resulterede i en befolkningstilvækst. Det økonomiske opsving afspejles i store gravfelter med rektangulære stensætninger og i en blomstrende smykkeindustri med bl.a. emaljearbejder. Samtidig begyndte en omfattende jernproduktion, som førte velstand og anlæggelse af forsvarsborge med sig. Yngre jernalder karakteriseres af nye tilflugtsborge, skattefund og våben af europæiske former. Bebyggelse forekom på det tidspunkt over hele Estland, dog med en koncentration i egnene omkring Tallinn og Tartu.

Annonce

Læs mere om Estland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torsten Edgren: Estland (Forhistorie) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72420