Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alesia

Oprindelige forfattere Kaul og PON Seneste forfatter Redaktionen

Alesia, keltisk oppidum, det nuværende Alise—Sainte—Reine i Côte-d'Or, Østfrankrig, omgivet af mure af sten og grundlagt ca. 100 f.Kr. Gallerhøvdingen Vercingetorix forsvarede Alesia mod romerne, der byggede belejringsværker rundt om byen. Den blev indtaget 52 f.Kr. af Cæsar, der lod dens voldgrave fylde med gallernes lig. Sejren fuldendte romernes erobring af Gallien. Ved udgravninger, hvoraf de første blev foretaget af Napoleon 3., er fundet keltiske våben og mønter samt rester af en gallo-romersk by med templer og arena.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Flemming Kaul, Poul Otto Nielsen: Alesia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35569