Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skibsbegravelse

Oprindelig forfatter AP Seneste forfatter Redaktionen

skibsbegravelse, skibsgrav, hedensk, nordisk gravform fra vikingetiden med brug af et skib som sidste hvilested for den døde. I de største skibsbegravelser blev et gravkammer af træ opført midtskibs, og på dækket lå et rigt udstyr til alle dagliglivets behov. Graven blev dækket af en høj, i visse tilfælde efter afbrænding af skibet og dets indhold.

I Danmark er resterne af en skibsbegravelse bevaret ved Ladby på Fyn (se Ladbyfundet); fra Norge kendes bl.a. Gokstadfundet og Osebergfundet, fra Sverige gravene ved Vendel og Valsgärde, og endelig kendes fra Slesvig bådkammergraven ved Hedeby.

Se også bådgrav.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Pedersen: skibsbegravelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159971