Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sædding

Oprindelig forfatter Stou Seneste forfatter Redaktionen

Sædding, (i 1300-t. Sæthum, 1. led af uvis opr., 2. led glda. hēm, se -um), tidligere landsby, nu forstad til Esbjerg, hvor der 1973-76 blev udgravet en stor landsby fra vikingetiden. På et 3,5 ha stort areal udgravedes den centrale del med 6-7 gårde, der var placeret omkring en 150 m×30 m stor åben plads. Gårdene bestod af 25-55 m lange hovedbygninger samt et antal mindre bygninger og værkstedshytter (grubehuse) til bl.a. vævning og smedning. Gårdene var ombygget flere gange. I alt fandtes 100 langhuse, 75 grubehuse og syv brønde.

Landsbyen eksisterede i ca. 200 år til ind i 1000-t. Et af de ældste kendte kristne kors i Danmark, et hængesmykke af bronze, er fundet her.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingrid Stoumann: Sædding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168634