Faktaboks

Maximianus

Maximian, kaldet Maximianus Herculius; egentlig Marcus Aurelius Valerius Maximianus

Født
240, Sirmium i Illyrien, i dag Sremska Mitrovica i Serbien
Død
310, Massilia i Gallien, i dag Marseille i Frankrig
Levetid - kommentar
Fødselsåret er omtrentligt

Maximianus var romersk kejser 285-305 og 307-310. Han var soldaterkammerat med Diokletian, der i 285 tog ham som medregent (cæsar) i Romerrigets vestlige del og fra 286 som ligeberettiget kejser (augustus).

Maximianus nedkæmpede bagaudernes oprør i Gallien og forsvarede grænserne i Midteuropa og Nordafrika. Han måtte i 305 nedlægge kejserværdigheden sammen med Diokletian, men genoptog den i 307 som led i sønnen Maxentius' politik. Efter et brud med ham rejste Maximianus til svigersønnen, Konstantin 1. den Store, i Gallien, men mistede livet under en intrige mod ham.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig