Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Galla Placidia

Oprindelig forfatter TDam Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Galla Placidia lod kort før 450 et mausoleum opføre for sig og sin familie i Ravenna i Norditalien, der på den tid var hovedsæde for de vestromerske kejsere. Hun døde dog selv i Rom og ligger antagelig begravet der. Mausoleets hvælv er helt igennem smykket med prægtige mosaikker, der domineres af den blå farve. I de to lynetter står øverst to apostle, nederst sidder Kristus som den gode hyrde, omgivet af seks lam.

Galla Placidia lod kort før 450 et mausoleum opføre for sig og sin familie i Ravenna i Norditalien, der på den tid var hovedsæde for de vestromerske kejsere. Hun døde dog selv i Rom og ligger antagelig begravet der. Mausoleets hvælv er helt igennem smykket med prægtige mosaikker, der domineres af den blå farve. I de to lynetter står øverst to apostle, nederst sidder Kristus som den gode hyrde, omgivet af seks lam.

Galla Placidia, ca. 388-450, romersk kejserinde, datter af Theodosius 1. den Store. Galla Placidia blev i 408/09 visigoternes fange og måtte i 414 gifte sig med deres konge, Athaulf, der døde året efter.

I 416 udleveredes hun til sin bror, den romerske kejser Honorius, der residerede i Ravenna og det følgende år tvang hende til ægteskab med hærchefen Constantius. Denne blev udnævnt til kejser i 421, men døde samme år, hvorefter Galla Placidia flygtede til Konstantinopel.

I 425 vendte hun tilbage til Ravenna, hvor hun styrede Det Vestromerske Rige som formynder for sin søn kejser Valentinian 3., indtil han i 437 selv overtog magten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Damsholt: Galla Placidia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81816