Constantius 2., Flavius Julius Constantius, 317-361, romersk kejser, søn af Konstantin 1. I 324 udråbtes Constantius til medregent (cæsar) og blev efter faderens død i 337 suveræn kejser (augustus) i den østlige del af Romerriget, hvor han i det meste af sin regeringstid måtte føre krig mod perserne. Efter en sejr i 351 over oprøreren Magnentius (d. 353) var Constantius til sin død enekejser med først fætteren Gallus (351-54), dernæst fætteren Julian (fra 355) som medregent.
Constantius, der bedømmes hårdt i samtidens tendentiøse litteratur, synes at have været retskaffen og en dygtig strateg, men en stiv bureaukrat, den første "byzantinske" kejser. Han gennemførte Konstantinopels ligestilling med Rom som rigshovedstad, styrede med fast hånd den kristne kirke og begunstigede især den arianske retning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.