En vicus (i flertal vici) var i Romerriget en landsby inden for et geografisk defineret landområde (pagus). Landsbyen var knyttet til og styret fra en større administrativ enhed, byen.
Faktaboks
- Etymologi
-
Latin vīcus er et indoeuropæisk arveord, historisk identisk med bl.a. græsk oikos 'hus, leveområde' (der indgår i fremmedord med øko- som økonomi) og urgermansk *wīhaz 'helligsted', der blev til bl.a. dansk vi.
Ordet vicus kunne dog også betegne afgrænsede områder inden for større byer. I republikkens Rom blev de dengang fire regioner således inddelt i forskellige vici; og efterfølgende under kejser Augustus blev Rom inddelt i 14 regioner og 256 vici.
Et eksempel på en vicus styret fra en større by kan findes syd for Ostia, hvor Vicus Augustanus Laurentium ligger. I det første århundrede f.v.t. lå der spredte villaer i området, da området var populært blandt romerske senatorer. Det menes, at eksempelvis Cicero og Plinius den yngre havde villaer i området. Under Augustus blev en vicus grundlagt og en lille landsby etableret. Den blev styret fra Ostia. En indskrift fundet i Vicus Augustanus Laurentium beretter om en person, der var procurator annonae Ostiensis (prokurator i Ostia for kornforsyning), hvilket indikerer en forbindelse mellem Ostia og Vicus Augustanus Laurentium. Ydermere bevidner flere indskrifter, at de lokale magistrater også var politisk aktive i Ostia.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.