Sikuler, (af lat. Siculus 'fra Sicilien', gr. sikelos), forhistorisk folk, som oprindelig befolkede den vestlige del af Sicilien, men blev fortrængt til øens indre efter den græske kolonisering. Efter et oprør ca. 450 f.Kr. omtales sikulerne ikke mere i de antikke kilder.

Sikulisk

Sikulisk, sikelisk, er et indoeuropæisk sprog, som blev talt på Sicilien i 1. årtusinde f.Kr. Sikulisk, hvis slægtskab med de italiske sprog er uklart, kendes alene fra navne, enkeltordforklaringer og et antal indskrifter, som endnu ikke er tydet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig