Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

samnitter

Oprindelig forfatter EChr Seneste forfatter Redaktionen

samnitter, oskisktalende folkestammer i oldtiden, der beboede de sydlige Appenninerbjerge, hvor de fortrinsvis ernærede sig ved kvæg- og fåreavl. De udgjorde et politisk forbund under ledelse af en meddix og havde ry for at være et krigerfolk, der ofte drog på plyndringstogt.

De samnitiske krige

De samnitiske krige er to eller tre krige, som Rom førte imod samnitterne. Den første krig (343-341 f.Kr.), som angiveligt var en romersk støtteaktion til den campanske by Capua, betvivles i dag. Den anden krig (326-304 f.Kr.) var præget af langvarige og forbitrede kampe i Appenninerne. Trods mange nederlag, først og fremmest ved De Caudinske Pas i 321 f.Kr., fortsatte romerne krigsførelsen til den endelige sejr, som sikrede dem kontrollen med Campanien. Den tredje krig (298-290 f.Kr.), hvor samnitterne var allieret med etruskere, gallere og umbrere, gav Rom herredømmet over hele Mellemitalien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Christiansen: samnitter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155053