Romersk historieskrivning, Romerne erkendte deres dybe afhængighed af den klassiske græske historieskrivning og historieopfattelse. Q. Ennius og Q. Fabius Pictor, som virkede i 200-t. f.Kr., blev regnet for de første romerske historieskrivere. De skrev nu tabte "årbøger", annales, som var optegnelser baseret på årets begivenheder uden nærmere forklaringer eller årsagssammenhænge. Det var dog grækeren Polybios, som i 100-t. f.Kr. med sin historieskrivning for alvor introducerede den litterære genre historia i Rom, og som de store og mest kendte romerske historikere, Sallust, Livius og Tacitus, siden efterlignede. Historie blev primært skrevet af overklassens mænd, ofte politikere efter endt karriere, og blev læst af samme overklasse. Dens emneområde var derfor næsten udelukkende krig og politik, således som den udspilledes i Romerriget. Formålet var, at samtiden skulle lære af fortidens fejl og dyder. Dette nytteprincip blev formuleret som historia magistra vitae 'historien som en lærer for livet'. Man stillede derfor det krav, at fremstillingen skulle være sand for at kunne bruges og i modsætning til den ældre annalistik skulle skildre årsager og sammenhænge, så læseren kunne se, hvorfor det gik godt eller galt. Endelig var der et litterært krav om, at den skulle være velskrevet, underholdende og fængende, fordi historikeren ellers ville miste sine læsere eller tilhørere. Man udviklede ikke nogen egentlig metode for at finde sandheden om fortiden, men opfyldte i almindelighed dette krav ved dels at skrive tidligere historikere omhyggeligt af, dog omformet i egen stil, dels bruge almindelig fornuft. Årsager til historiens forløb blev tillagt det enkelte menneske og fik derfor et stærkt moralsk præg. Stabilitet og fremgang opfattedes som resultat af dyder, fx mod, selvbeherskelse og omtanke, mens uro og nedgang forårsagedes af disse dyders negation.

Kun få har skrevet om historieskrivning på et teoretisk plan. Ciceros brev til Lucceius (Ad familiares 5,12) kan dog nævnes; det mest oplysende er Lukians Om hvorledes historie bør skrives fra midten af 100-t. e.Kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig