Peregrinus, (lat., af per- og afledn. af ager 'mark', egl. 'en person, som bevæger sig gennem markerne', deraf først 'rejsende, fremmed', senere 'pilgrim'), i Romerriget blev betegnelsen brugt om enhver fri person, der ikke var romersk borger, og som derfor havde en ikke-romersk retsstilling. I 212 e.Kr. mistede begrebet sin betydning, da kejser Caracalla med Constitutio Antoniniana sikrede alle indbyggere i riget romersk borgerret og dermed ligestilling over for loven.