Pagus var i oldtidens Romerrige hvert af de landområder, som var uden egentlig bymæssig bebyggelse. Disse områder står således begrebsmæssigt over for civitas (bystat). De opstod allerede i tidlig republikansk tid på Den Italiske Halvø og havde et udstrakt selvstyre med egne embedsmænd. Denne struktur overførtes senere til de romerske provinser, især de vestlige, med deres ringe urbaniseringsgrad. De, som boede her, kaldtes pagani, et begreb, som fik klang af udannet, uvidende og senere i kristen tid af hedning, fordi kristendommen kun langsomt trængte frem i disse områder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.