Optimates var en politisk strategi i det antikke Rom, som stod i modsætning til populares 'de folkelige'. Betegnelsen dækker ikke over et politisk parti, men angiver den metode, som optimates anvendte for at få deres politik igennem.

Faktaboks

Etymologi

Betyder på latin 'de bedste'. Kommer af optimas 'fornem'.

Optimates benyttede det let konservative romerske senat, mens de mere reformivrige populares benyttede folkeforsamlingen. Den politiske kamp mellem de i øvrigt socialt set meget ensartede grupper, som begge udgik af den romerske overklasse, indledtes med Graccherne omkring 130'erne f.v.t., og den blev reelt afsluttet med Augustus' indførelse af kejserdømmet i 27 f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig