Oppidum, (lat. 'befæstet by'), keltisk befæstet bosættelse, ofte center for en større keltisk stamme eller folk. Oppida kendes fra sidste halvdel af La Tène-kulturen, ca. 200-50 f.Kr. Fra mindre centre udvikledes nu egentlige byer. Et oppidum kunne have kvarterer for forskellige former for håndværk og særlige handelskvarterer, således som det fx kendes fra Magdalensberg i Østrig. Møntslagning antyder en begyndende markedsøkonomi. Det største kendte oppidum er Manching i Tyskland.
Oppida var også centre for udøvelse af den keltiske religion. I Závist i Bøhmen har udgravninger afsløret et akropolis med tempelbygninger, som er påvirket af klassisk græsk arkitektur. Mange oppida blev af romerne videreført som romerske byer; de forblev centre i områdets økonomiske, sociale og politiske liv og blev senere vigtige europæiske byer. Det gælder fx Paris (Lutetia), Colchester (Camelodunum) i England, Basel i Schweiz, Bratislava i Slovakiet og Taban-Gellérthegy i Budapest, Ungarn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.