En kvæstor var en embedsmand i den romerske republik, oprindelig med ansvar for statskassen, aerarium. Først havde kvæstorerne sæde i Rom, men senere blev nogle kvæstorer sendt ud i provinserne; fx var Cicero i 75 f.v.t. udsendt til Sicilien for at tage sig af kornforsyningen til Rom.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er en dansk gengivelse af latin quaestor, som er afledt af verbet quaerere 'undersøge'.
Kvæstorernes antal og deres arbejdsområder udvidedes i takt med Det Romerske Imperiums udvikling. I 82 f.v.t. havde antallet nået 20, hvilket Julius Cæsar fordoblede til 40. Under Augustus blev kvæstorernes antal atter reduceret til 20, og man ophørte med at udsende kvæstorer til provinser, der blev forvaltet af en legatus Augusti.
Forudsætningerne for at kunne kandidere til en kvæstur var en alder på mindst 31 år (senere nedsat til 25), at besidde en vis formue og – fra Augustus' tid fremefter – at have bestridt et af de mindre betydende administrative embeder som vigintivir. Valget til kvæstor gav adgang til en plads i senatet og til senere at opstille til posten som ædil eller prætor.
I kejsertiden mindskedes kvæstorernes betydning, men titlen blev anvendt igennem hele den romerske periode.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.