Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konsul

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

konsul, romersk embedsmand. Konsulerne blev fra embedets indførelse i 509 f.Kr. valgt på comitia centuriata (centurieforsamlingen); der blev valgt to for en periode på et år. I republikansk tid havde de to konsuler den højeste civile og militære myndighed; de førte legionerne og ledede møderne i Senatet og i flere tilfælde på folkeforsamlingerne.

Ordet konsul kommer af latin consul, af consulere 'rådslå, rådspørge'.

Oprindelig var embedet forbeholdt patricierne, men fra 367 f.Kr. kunne også plebejere vælges til konsuler.

I kejsertiden mistede embedet meget af sin betydning. Kejseren valgte konsulerne eller påtog sig selv konsulatet. Se også magistratus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: konsul i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109495