• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

helvetiere

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Redaktionen

helvetiere, (oversat fra lat. helvetii), keltisk stamme, der oprindelig boede i det nuværende Sydtyskland, men i 100-t. f.Kr. trængte ned i det nuværende Schweiz. Som følge af pres fra germanske stammer drog store dele af helvetierne i 61 f.Kr. mod Gallien, men blev i 58 f.Kr. nær Bibracte besejret af Cæsar, der sendte dem tilbage. Deres stammeområde indgik under kejser Augustus som en del af provinsen Gallia Belgica; deres hovedsæde, Aventicum (nuv. Avenches), gjorde romerne i 73 e.Kr. til koloni. Territorienavnet Helvetia lever videre i det latinske navn på Schweiz.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: helvetiere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90400