Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

germanere

Oprindelig forfatter MeHa Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

germanere, antik fællesbetegnelse for talrige stammer i Vest- og Nordeuropa, herunder Skandinavien. Af vigtige vestgermanske stammer kan nævnes alemannere, markomannere og frankere; af nord- og østgermanske stammer cimbrere og teutoner, burgundere, vandaler og goter.

Ordet germanere kommer af latin Germani, af omstridt, måske keltisk oprindelse, af oldirsk gair 'nabo'.

Kendskabet til germanerne stammer dels fra arkæologiske kilder, dels fra skriftlige kilder; bl.a. omtales de af de romerske forfattere Plinius og først og fremmest af Tacitus, der i skriftet Germania fra 98 e.Kr. skildrer germanerne som et folk, der levede en ukompliceret tilværelse præget af enkelhed, og germanernes væsen skulle være præget af stærk frihedstrang.

Det er omdiskuteret, hvorfra germanerne stammede, og hvorledes de har spredt sig, men de har antagelig i 400-500-t. f.Kr. levet i Skandinavien og Nordtyskland. I slutningen af 100-t. f.Kr. trængte germanske stammer ned gennem Europa mod Rom. Senere forsøgte romerne at annektere germanernes område frem til Elben, men efter Varus' totale nederlag i 9 e.Kr. i Teutoburgerskoven trak romerne sig tilbage til venstre Rhinbred. Fra midten af 100-t. e.Kr. og i de følgende århundreder opstod der igen kampe mellem romerne og germanerne, der trængte ind over Romerrigets grænse og i mange tilfælde bosatte sig i grænseområderne. Se for den senere historie folkevandringstiden.

Annonce

Germanerne har været kvægholdere og jordbrugere. Deres samfundsstruktur har været pyramidalsk, og høvdinge har ledet de enkelte stammer. Der har været rige kontakter mellem germanere og romere, hvilket bl.a. fremgår af fund af romerske importvarer i høvdingegrave.

Germansk religion

Der er intet skriftligt bevaret fra germanerne selv om deres religion, som derfor hovedsagelig kendes gennem romerske forfattere, bl.a. Cæsar og Tacitus, og senere kristne forfattere. Det er diskutabelt, om religionen var fælles for det nordiske og det sydgermanske område. Navneformerne var forskellige, således må fx Wotan sidestilles med Odin i den nordiske mytologi, Donar med Thor, Tiwaz med Tyr, og Nerthus er, skønt af hunkøn, antagelig identisk med Njord. For det sydgermanske område er det ikke muligt at give en samlet mytologisk oversigt.

Se også nordisk religion og mytologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: germanere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83519