Centurie, (af lat. centum 'hundrede'), romersk militærenhed på oprindeligt 100 mand. I den sene republik og i kejsertiden var der 80 legionærer, svarende til ti contubernia (telthold). Centurien var den mindste militære enhed, og 60 centurier dannede en legion. Hver enhed blev ledet af en centurion, der var den vigtigste professionelle officer i den romerske hær. Hver centurie havde desuden en optio (næstkommanderende), en tesserarius (vagtkommandør), en signifer (standartbærer) og en cornicen (hornblæser).

Ifølge traditionen indførte Tullius Servius i 600-t. f.Kr. en ny folkeforsamling, comitia centuriata 'centurieforsamlingen', der grundede sig på centurierne; forsamlingen bestod af i alt 193 centurier. Se comitia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig