Amicitia, (lat. 'venskab'), i romersk politik i oldtiden betegnelse for alliancer mellem ledende politikere med det formål at opnå valg eller at få gennemført en bestemt lovgivning. Amicitia befæstedes ofte gennem giftermål. Se clientela-systemet.
I middelalderen kom amicitia til at stå for tætte bånd mellem mennesker i Kristus. Dyrkelsen af åndeligt venskab (amicitia spiritualis) nåede et højdepunkt i 1100-t., specielt blandt munke af cistercienserordenen, men fandtes også mellem mænd og kvinder inden for kirken.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.