Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gajus Cilnius Maecenas

Oprindelig forfatter POErs Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

/@api/deki/files/18662/=ud_a_130179.mp3?revision=1

Gajus Cilnius Maecenas, Mæcenas, ca. 70-8 f.Kr., romersk ridder. Maecenas tilhørte den inderkreds af rådgivere, som Octavian, den senere kejser Augustus, samlede omkring sig i årene umiddelbart efter mordet på Julius Cæsar.

Maecenas fungerede uden officielt embede som taktiker og diplomat i Octavians kamp mod Marcus Antonius fra 40 f.Kr. og må anses for at være en af hovedmændene bag skabelsen af det augustæiske principat.

Maecenas var af etruskisk oprindelse, hvilket tilsyneladende ikke kun prægede hans afslappede og luksuriøse livsstil, men også hans interesse for kunst og litteratur, som han i kraft af sin store rigdom kunne støtte. Det gjaldt især digterne Vergil og Horats, hvis værker underbyggede den augustæiske ideologi.

Annonce

Maecenas' navn har resulteret i betegnelsen mæcen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ørsted: Gajus Cilnius Maecenas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120377