Sarmaterne var et nomadefolk i oldtiden af iransk oprindelse. Fra Centralasien spredte de sig fra 500-tallet f.v.t. mod først Uralområdet og bosatte sig efterhånden på det østlige Balkan og i den sydlige del af det senere Rusland og Ukraine. I det 1. århundrede e.v.t. trængte de ind i den romerske provins Moesia. De allierede sig undertiden med germanske stammer og blev en trussel mod romerne; bl.a. førte kejser Marcus Aurelius hårde kampe mod dem.

I 200-tallet e.v.t. blev sarmaterne fortrængt af goterne, i det følgende århundrede af hunnerne. Fra 500-tallet hører man ikke mere til sarmaterne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig